Jørgen Nørgaard var fra Tolstrupgård ved Hjallerup. Han blev elev på Try Højskole som 16årig og blev så optaget af undervisningen i danmarkshistorie, at han blev elev på højskolen to vintre til:” Det var hans historiske interesse, der gang på gang drev ham til skolebænken”. Han overtog gården efter sine forældre og stiftede familie. Han havde god forstand på dyrehold og blev brugt af naboerne som dyrlæge. Han blev også lokal kontaktperson i historiske spørgsmål for Nationalmuseet og fik som tak en boggave. Ved siden af at drive gården samlede han og skabte en omfattende privatsamling af oldsager, våben, redskaber og husgeråd.

 

Da Jørgen Nørgaard døde i 1927, omfattede hans samling hen ved 2000 numre. Vi ved ikke, hvilke planer han har haft med samlingen, men arvingerne udbød samlingen til salg. Smedemester P. Christensen, Try, foreslog nu at oprette et sognemuseum på grundlag af samlingen, som han kaldte en ”sjælden privatsamling, vistnok den største i Nordjylland”. Forstander Frode Fogt, Try Højskole, indkaldte i den anledning til et offentligt møde i Dronninglund. Men der var ingen interesse for et museum i Dronninglund; derimod blev det foreslået at placere et ved Try Højskole. På elevmødet juli 1928 vedtog man nu at samle penge ind til køb af samlingen og et hus til denne.

 

Frode Fogt købte nu samlingen for 1825 kr. af arvingerne, der så med velvilje på tanken om at bevare samlingen lokalt og samlet. Der blev dannet en museumsforening og afholdt en udstilling af samlingen i Dronninglund. Overskud fra udstillingen, bidrag fra ca. 100 medlemmer, tilskud fra sogneråd og Dronninglund sparekasse samt et lån gjorde det nu muligt at erhverve en museumsbygning. Det var ønsket at købe et gammelt hus til museum, men det lykkedes ikke, og der blev så bygget et hus i gammel stil.

 

Hvem var det, der støttede museet? En uvejrsdag i 1979 med torden og regn kom en ældre dame i kørestol på besøg på museet. Hun fortalte, at hun havde givet 50 kr. til museets start i 1928. Hun var dengang kokkepige på højskolen og blev senere gift med en håndværker. 50 kr. må have været tæt på en månedsløn dengang!

 

Det var kredsen omkring Try Højskole, der oprettede Try Museum, og det falder godt i tråd med, at interessen for fortiden blev skabt hos Jørgen Nørgaard af Try Højskole. Formålet med oprettelsen af museet blev formuleret i museets vedtægter således: ”at samle og bevare gamle ting, der tjener til oplysning om egnens kultur i ældre tid.” Museets navn blev også meget sigende Hjemstavnsmuseet for Østvendsyssel. Museet blev indviet 20. oktober 1929 og var indrettet med almueinteriør, våben- og oldsagsudstilling.

 

Museets historie er enestående på den måde, at kredsen omkring museet kom fra højskolens bagland og havde basis i landbefolkningen, ligesom museets placering på landet i en landsby også var uhørt. De andre lokalmuseer i samtiden havde gerne præst, lærer og andre af det bedre borgerskab som initiativtagere, ligesom de blev placeret i købstæderne.

 

Der var stor interesse for museet fra starten. Genstandene strømmede ind, og museumsbygningen var faktisk for lille fra begyndelsen. Der var et tæt samarbejde med højskolen, idet Frode Fogt var formand for museumsforeningen. Museets bestyrer, P. Christensen, tog initiativ til og var med i flere store arkæologiske udgravninger, bl. a. Gl. Kirk, Rugtved og teglværkerne ved Dronninglund.

 

En ny museumslov i 1958 gav anledning til, at museet blev statsanerkendt med mulighed for statstilskud. Staten ønskede at støtte lokalmuseerne og gjorde det på den måde, at de lokale tilskud modsvaredes af et statstilskud, et princip, som også gælder i dag. Museet fik tildelt et årligt tilskud fra Dronninglund sogneråd på 5000 kr. årligt i fem år, amtet gav 800 kr., og dertil kom statstilskuddet. Der blev en beskeden løn til en deltids leder, men også til lys og varme.    

 

Efter et par års opsparing lykkedes det i 1962 at få en længe savnet tilbygning til museet, især fordi et bestyrelsesmedlem, murermester, Chr. Rasmussen, byggede huset uden fortjeneste. Huset blev indrettet med smedje og landhåndværk, det første i Jylland, fortæller en avisartikel. I 1969 døde museets leder, P. Christensen, og billedskærer Gunner Monsrud overtog jobbet.

 

En ny museumslov var under udarbejdelse, da Gunner Monsrud døde i 1977. Den ny lov stillede en række nye krav til museerne, bl. a. om en heltids, faguddannet leder og rimelig økonomi og passende opbevaringsforhold for samlingerne m. m. Museets bestyrelse valgte nu at søge et bredere grundlag for museets drift. Der blev oprettet en ny museumsforening, museet skiftede navn til Try Museum, og en faguddannet leder blev ansat.

Museet fik tildelt emnet bebyggelsen på landet som speciale, og de lokalhistoriske arkiver blev inviteret med i arbejdet. Samarbejdet med arkiverne er naturligt, for til forskning i genstandenes historie hører relevante arkivalier og fotos nødvendigvis. Arkiverne har udført et stort og fortjenstfuldt arbejde for egnen, så det må betegnes som en stor succes. Dronninglund kommune overlod nu Try Museum formidlingen af Dorf vindmølle fra 1887, som kommunen få år forinden havde købt og restaureret. Dorf vindmølle blev fra starten arbejdende museumsmølle, og i Try havde vi stor succes med levendegørelse af museet. I 1990 fik museet af kommunen lov at formidle Østermølle, en vandmølle fra 1500tallet ved Dronninglund Slot.

 

En første, større udvidelse fandt sted i 1991, da museet købte naboejendommen, Lille Knudsgård, en gammel gård med bygninger fra 1835-1970. Her blev længe savnet, fast depotplads, og udstilling om bebyggelsen med særligt henblik på stationsbyen. Besøgstallet voksede, og genstandene kom ind i en lind strøm.

Museet har mødt velvilje ved kommunen, men også og ikke mindst ved befolkningen. Der har været stor interesse for at betænke museet med gamle ting; de ting, der er erhvervet ved køb, kan tælles på en hånd i de sidste 30 år, men vi får som gave ganske mange værdifulde genstande, varierende fra enkeltafleveringer til hele indboer og værksteder. F. eks. modtog vi i 2006 det komplette interiør fra Janums købmandshandel fra 1896 med hans søndagsskole fra 1912 og i 2007 indbo og snedkerværksted fra 1963 fra Hagbard Andersen.