Try Museum
Udstillingen i "Urmagerhuset" dækker tiden fra oldtiden frem til 1800 og bondens bolig omkring 1800.
Smedjen viser håndlavet værktøj fra 1800-tallet og et skomagerværksted fra 1900-tallet.
Butikken har billetsalg og kiosk samt udstillet en landhandel fra 1930'erne.
Museumsgården "Lille Knudsgård" med 60 tønder land var en af de 13 gårde i Try i 1801. Stuehuset fra 1835 i egebindingsværk står med indbo fra de sidste ejere. Kostalden fra 1904 er i røde sten og laden fra 1800-tallet.Det er en højremslade med to rækker bærende stolper inde i huset, mur af egebindingsværk mod nord og kampesten mod syd; her ses andelstidens landbrugsredskaber. Da gården blev udstykket i 1917, blev en fjerde længe nedrevet. Et maskinhus fra 1910 rummer et husflidsværksted og stationsbyens historie med apotek, barber og skrædder samt skiftende udstillinger. Svinestald og hønsehus fra 1950'erne er depot.
Try Museum afholder flere aktivitetsdage hvert år. Se billederne herunder og få mere information under "Arrangementer".
Høstdag
Lørdag d. 20. august 2011 var der traditionen tro Høstdag i Try. Høstdagen blev en succes med mere end 1000 besøgende gæster. Herunder kan du se stemningsbilleder fra begivenheden.














